Dansk Snefang til skifermontage. Konsollet monteres med maks 90 cm C/C. Konsollerne monteres på tagfladen ved gennemboring til fastgørelse i taglægterne. Hullerne blæses rene for støv og fyldes med tagfugemasse. EPDM gummipakning lægges over hullerne med fugemasse og konsollet fastskrues med franskeskruer. Skinnerne monteres på konsollerne med rustfri sætskrue og kontramøtrik i skinnen. Istappe/mellemtappe monteres på skinnen med sætskrue og kontramøtrik, pr. Ca 15 cm.
Skinnelængde: ca 300 cm
Konsoller er forberedt til de mest gængse lægteafstande til skiffer. Ved boring i konsoller eller afkortning af skinner, skal emnet behandles med zinkspray i 2-3 lag efterfulgt af klar lak eller matchende farve.
Der findes som udgangspunkt 2 typer tegl
Type 1: uden nakkefals.
Denne type findes på tynde vingetegl, betontagsten og andre typer. Her kan konsollet blot monteres uden yderligere tiltag. Den øvre tagsten løftes op og konsollet hægtes ind over tagsten og taglægte, placeres og den øvre tagstenen lægges på plads.
Type 2: med nakkefals:
Her ses at nakkefalsen gør at konsollet ikke kan komme ned og hvile plant med tagstenen. Her er det nødvendigt at fjerne denne. Og det kan gøres enten ved at slå falsen af med en hammer eller ved at tage tagstenen ned og skære denne med en vinkelsliber. Det anbefales at bruge en vinkelsliber, da der er fare for at slå teglet i stykker på bagsiden.
Konsollet for stålpladetag har en flad sål med svagt opbuk. Soklen på konsollet er også bukket på 2 sider for optimal styrke. Montageafstand: ca 80 cm C/C.
Stålpladetaget forbores med Ø6 mm bor, tætnes med tagfugemasse og gummipakninger. Konsollet monteres med 2 stk franske skruer øverst på konsollet.
Skinnerne monteres på konsollerne og istappene/mellemtappene monteres efter behov eller profilerne på taget.
Konsollerne monteres med bitumen tætningsmasse og EPDM gummipakning og fastgøres til underlaget med 2 stk franske skruer. På dette tag var det nødvendig at bore nye huller i soklen på konsollet, da taget var meget ujævnt.
Konsollerne er monteret med en afstand på 90 cm C/C uden istapper/mellemtappe. På det vandrette tagpap tag har sneen hobet sig op og givet store snemasser i frit fald.
Snefanget består af konsoller der monteres pr maks. 60 cm, samtidig med montage af skifersten. Snefanget er 11 cm højt og er udført i varmgalvaniseret stål.
Konsoller fastgøres til taglægterne og skinnen føres igennem hullet i konsollerne.
Skinnelængde: 400 cm
Konsollerne monteres ved gennemboring af tagflade. Huller blæses rene for støv. Hullet fyldes med egnet tætnings fugemasse. EPDM gummipakning lægges i mellem konsol og tagflade og fransk skrue iskrues og spændes til.
Skinnen monteres igennem hullerne i konsollerne.
Skinnelængde: 400 cm
Konsolhøjde: 11 cm Gods: 5 mm Varmgalvaniseret.
Denne model anvendes typisk på parcelhus med zinktag og monteres på lodrette false.
Kratta kan leveres i 13 standard RAL farver
Kulo sadel er et lille og meget diskret Snefang, der modsat andre typer snefang, monteres i zigzag rækker. Da Kulo snefang er udført i polycarbonat og gennemsigtigt, er det næsten usynligt på taget.
Denne type Snefang er vejrbestandig og utrolig holdbart.
Snefanget kan både limes og skrues fast på taget. Skruemontagen kan kun anvendes på ståltage eller tagpap. Limmontage kan udføres på de mest gængse tagtyper.
Her er Kulo sadel skruemonteret til stålpladetag.
Kulo Tasa monteres på samme måde som Kulo Sadel.
Den dog flad i bunden, og kan anvendes til flere forskellige tagtyper end Kulo Sadel.
Sådan ser Kulo snefanget ud efter 2,5 år. Det er umuligt at undgå alger.
Som det ses, er Kulo Snefanget næsten usynligt. Kulo Tasa er her monteret på taget parallelt med indkørslen. Kunden var træt af ikke at vide sig sikker på om de nu komme på arbejde, eller om de skulle starte morgenenmed at skovle sne.
Snefang udført i rustfri stål. Specielopgave.
Specieludviklet rustfri Snefang monteret på kompositbroen TB30 ved Vallensbækgrenen.
På brofagene der rækker ud over kørebanerne, ønskede man at sikre mod at sneen falder ned på kørebanen. Bane Danmark og Snefang.dk fik i fællesskab udviklet denne løsning, monteret direkte ned i betonen.
Granbakkevej 31
4295 Stenlille