På den valgte tagtype kan du vælge mellem denne type snefang:
Dansk Snefang
Dansk snefang
Dette snefang består af konsoller der monteres på taget. En skinne monteres på konsollerne, og mellemtapper der monteres på skinnen. Dette system leveres som varmgalvaniseret jern, men kan mod merpris leveres i alle RAL-farver.
Teglmontage
Der findes som udgangspunkt 2 typer tegl
Type 1: uden nakkefals. Denne type findes på tynde vingetegl, betontagsten og andre typer. Her kan konsollet blot monteres uden yderligere tiltag. Den øvre tagsten løftes op og konsollet hægtes ind over tagsten og taglægte, placeres og den øvre tagstenen lægges på plads.
Type 2: med nakkefals: Her ses at nakkefalsen gør at konsollet ikke kan komme ned og hvile plant med tagstenen. Her er det nødvendigt at fjerne denne. Og det kan gøres enten ved at slå falsen af med en hammer eller ved at tage tagstenen ned og skære denne med en vinkelsliber. Det anbefales at bruge en vinkelsliber, da der er fare for at slå teglet i stykker på bagsiden.